Sorø kommune ligger naturskønt og centralt på Sjælland. Vi kan blive en endnu bedre kommune at bo i, hvis vi udnytter vores potentiale og sørger for gode rammer.
Sorø kommune har en udmærket kommuneplan som gælder til 2020. Med udlægningen af store arealer til skovrejsning fastholder vi kommunens omdømme som Sjællands grønne hjerte.
Vi har også fået en god geografisk fordeling af udbygningsmulighederne til boliger og erhverv, Endvidere indeholder planen spændende udviklingstanker af lokalområderne både i den nordlige og sydlige del af kommunen.
Det er fortsat vigtigt at få en god og mere sikker trafikafvikling i hele kommunen. Dette gælder ikke mindst for de bløde trafikanter. Vi vil derfor fortsat investere i flere cykelstier, hvor det er fornuftigt, og generelt i trafiksikkerhed. Dette gælder også adgangsveje til skolerne. En bedre trafikafvikling i kommunens forskellige bykerner kræver nytænkning.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter